Handelsbetingelser og Privatpolitik
(Gældende fra 13. juni 2014)
Generelle oplysninger
Oplukkere.dk er en del af Online Dreams IVS
CVR. nr.: 36537930
Adresse: Jagtvej 215A, 9. mf. tv., 2100 København Ø
E-mail: kontakt@oplukkere.dk
Etableret: 2015
Betaling
Oplukkere.dk sælger KUN nye, ubrugte varer. Alle priser på Oplukkere.dk er angivet i danske kroner inklusive dansk moms.
Der er kun mulighed for at bestille varer igennem vores website Oplukkere.dk, og vores eneste betalingsform er med kreditkort. Vi accepterer de mest brugte kreditkort, herunder Visa, Visa Electron Dankort, Visa/Dankort og Mastercard. Obs! Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Læs hvorfor.
Oplukkere.dk har på intet tidspunkt mulighed for at læse dine personlige kortoplysninger, og derved kan du som kunde stole trygt på sikkerheden ved dit køb.
Efter dit køb modtager du en ordrebekræftelse fra os pr. e-mail, hvor der står, hvad du har købt, og pengene trækkes først fra din konto, når pakken afsendes fra Oplukkere.dk.
Levering
Hos Oplukkere.dk er fragten gratis, hvis du bestiller for over 499 kroner. Fragten koster 29 kroner, hvis du bestiller for under 499 kroner. Dette beløb lægges automatisk til ordresummen, når du handler på Oplukkere.dk.
Leveringen sker til den adresse, som du har oplyst til os ved bestillingen – medmindre andet er angivet.
Oplukkere.dk drives som en hobbyvirksomhed sideløbende med vores fuldtidsjob. Derfor kan vi typisk kun sende din ordre dagen efter, at vi har modtaget din bestilling. For at holde fragtgebyret så lavt som muligt for vores kunder, sender vi som udgangspunkt altid din pakke som økonomibrev med PostNord. Derved kan du forvente at modtage din pakke op til 5-6 hverdage efter afgivet bestilling. I særtilfælde og efter skriftlig aftale med Oplukkere.dk kan vi dog fremsende din pakke som QuickBrev med en forventet leveringstid på 1-2 dage. Der kan dog forekomme eksterne forsinkelser, der kan forsinke leveringen, som Oplukkere.dk ikke selv er herre over (force majeure), og en sådan forsinkelse vil Oplukkere.dk ikke kunne stilles til ansvar for.
Hvis der forekommer meget forsinkede eller decideret udeblevne leverancer, vil Oplukkere.dk naturligvis fremsende dig en ny leverance uden beregning. Du bedes tage kontakt til os, hvis du en uge efter din bestilling endnu ikke har modtaget din ordre.
Det er vores målsætning altid at have alle vores forskellige produkter på lager, men i tilfælde af en udsolgt vare vil vi altid informere dig som kunde om den eventuelt forsinkede levering.
Hvis du fortryder dit køb (fortrydelsesret)
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du:
a) har modtaget din vare
b) får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
c) får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele.
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal indgives til kontakt@oplukkere.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du nederst i dette dokument.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
Varer undtaget fortrydelsesretten
Du mister din fortrydelsesret, hvis du bryder forseglingen/plomberingen på varerne.
Varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, er undtaget fortrydelsesretten.
Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.
Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Pr. 13. Juni 2014 trådte nye EU-regler i kraft omkring fortrydelsesret og varereturnering. De nye regler betyder, at vore kunder har ret til at returnere varer, som de har brugt, såfremt disse er håndteret på samme vis, som det er tilfældet i butikken. Reglerne foreskriver, at Oplukkere.dk skal foretage en konkret vurdering af den returnerede, brugte vare og refundere et beløb svarende til den returnerede, brugte vares salgsværdi.
Varens stand, når du sender den retur
Som udgangspunkt vil Oplukkere.dk vurdere enhver brugt, returneret vares værdi til at udgøre 0 kroner, da vores forretningspolitik er, at vi kun sælger nye, ubrugte varer og at vi derfor må kassere brugte varer.
Når vi vurderer, om en vare er brugt, så vil vi kigge på, om varen stadig er i original emballage, om der er fjernet tags og labels, om varen er ridset, skrammet og ellers brugt. Enhver returneret vare, der bærer spor af en eller flere af ovenstående, vil Oplukkere.dk forbeholde sig retten til at anse som værende brugt.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
For at modtage købsbeløbet retur må du gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug som beskrevet ovenfor.
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi – under forudsætning af, at varen vurderes til at være ubrugt som ovenfor beskrevet – alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
Online Dreams IVS
Jagtvej 215 A, 9, mf. tv.
2100 København Ø
Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere hvis, du ligeledes udfylder vores formular/standardfortrydelsesformular som kan findes nederst på siden.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret)
Købelovens mangelsregler finder anvendelse på varekøb.
Når du handler på Oplukkere.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du som udgangspunkt kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller nedslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Vi refunderer rimelige fragtomkostninger
Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.
Varen sendes til:
Online Dreams IVS
Jagtvej 215 A, 9, mf. tv.
2100 København Ø
Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os
Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er så detaljeret som muligt.
Brug gerne vores RMA skema hér, som findes nederst på denne side. Det er ikke et krav, men det letter vores sagsbehandling og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (persondatapolitik)
For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail adresse
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos Online Dreams IVS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om, præcis hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.
Direktøren for Online Dreams IVS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.
Den dataansvarlige på Oplukkere.dk er Troels L. Jensen.
Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret.
Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
Oplysninger afgivet til Oplukkere.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.
Som registreret hos Online Dreams IVS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Online Dreams IVS via e-mail kontakt@oplukkere.dk.
Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kontakt@oplukkere.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Forbrugerklagenævnet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Telefon: 41 71 50 00
kfst@kfst.dk
Standardfortrydelsesformular
(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
– Til[her indsættes den erhvervsdrivendes navn, fysiske adresse og i givet fald faxnummer og e-mail-adresse af den erhvervsdrivende selv]
:
– Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)
– Bestilt den (*)/modtaget den (*)
– Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)
– Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse)
– Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
– Dato
(*) Det ikke relevante udstreges