udvalgte produkter

Velkommen til Drivhusguide.dk. Vi giver dig overblikket over alt indenfor drivhuse i Danmark!

Drivhuse findes i et utal af forskellige designs og varianter af designs. Det kan derfor være uoverskueligt at finde det rigtige drivhus, som passer til dig og dine behov. Der er mange overvejelser at gøre sig, når man skal købe et nyt drivhus. Prisen, kvaliteten og størrelsen på huset skal alle passe sammen, og så må leveringstiden på huset heller ikke være alt for lang.

Hos Drivhusguide.dk er vores mål at give dig det bedste overblik over de tilgængelige designs og typer drivhuse, som der findes på markedet i Danmark. Derfor kan du forvente at finde et stort udvalg og godt overblik over de forskellige leverandører af drivhuse i Danmark, og som sælger det pågældende drivhus billigst.

Hos Drivhusguide.dk vil du også kunne finde mange gode blogindlæg om forskellige typer af drivhuse og brugen af foruden artikler om, hvordan du får mest ud af dit drivhus.

Bør du investere i et drivhus?

Drivhuse kommer i mange forskellige størrelser og i mange prisklasser. Om du skal investere i et drivhus afhænger af flere faktorer, herunder dit budget, hvor meget plads du har, hvor meget du planlægger at bruge drivhuset og til hvad.

Om du skal købe et drivhus eller ej, er naturligvis helt op til dig selv. Foruden udgiften til drivhuset, kan du også forvente løbende arbejde med vedligeholdelse af drivhuset samt udgifter til udstyr og eventuelle reservedele. For mange mennesker er arbejdet med at vedligeholde drivhuset dog en del af det sjove ved at have et hus af glas, og vil bestemt være umagen værd.

Hvis du er havemand eller -kvinde, er noget af det bedste, du kan bruge din fritid på at plante forskellige blomster og grøntsager i dit drivhus. Det er en fantastisk følelse at følge med i, hvordan planterne udvikler sig og gror, og det giver altid et lækkert rif i næsen af planter, liv og natur, når man går ind i drivhuset. Når så tiden kommer, er det også fantastisk at kunne gå ud i sit eget drivhus og sammen med børnene hente helt friske grøntsager af egen avl til aftensmaden.

Drivhuse bruges oftest til at dyrke grøntsager i, men det er blevet mere og mere populært også at bruge dem som en hyggelig udestue eller havestue, hvor du kan sidde og nyde en kop the, samtidig med at du læser dit yndlingsblad eller -bog.

Drivhusenes mange fordele

En af de største fordele ved drivhuse er, at man kan gro sine egne grøntsager. Men at dyrke sine egne grøntsager og bær i et drivhus har yderligere en række fordele fremfor at dyrke de samme planter udenfor drivhuset.

Således er en af de største fordele, at du med et drivhus kan nyde godt af den udvidede vækstsæson for dine planter. Med andre ord kan du så dine frø tidligere, og dermed høste dine grøntsager tidligere. Endvidere kan du med et drivhus også forlænge vækstsæsonen således, at du også kan så planter, der kan gro senere på sæsonen. Derved er det muligt for dig at høste nogle af de planter hele to gange i løbet af et år.

Drivhuse hjælper dine nysåede og spirende frø til at få en bedre start, da de påvirkes mindre af eksempelvis uventet køligt forårsvejr med sen frost, stærk blæst og særligt kraftig nedbør og hagl. Derudover kan drivhuse også reducere risikoen fra skadedyr, som forskellige orme, møl, biller og snegle, som ville elske at spise dine grøntsager! Drivhuse afholder også fugle fra at rode i jorden efter føde, hvilket også kan ødelægge dine nyspirende frø.

Hvad bør du være opmærksom på, før du køber et nyt drivhus?

Fordi drivhuse kommer i så mange varianter og forskellige prislejer, kan det være meget svært for førstegangskøbere at overskue, hvad der er vigtigt at få med i drivhuset.

  • Drivhuset bør have ventilation. Formålet med drivhuset er at bevare den varme luft i de kølige måneder, men samtidig skal drivhuset også have mulighed for at frigive den varme luft i de varmere måneder. Ellers risikerer man, at der bliver for varmt for grøntsagerne, og at de kan blive ødelagt. Derfor bør du være opmærksom på, om der er mulighed for udluftning i toppen af dit glashus og om der er mulighed for luftindtag i bunden af drivhuset. Nogle modeller kommer med soldrevne udluftningskanaler, som kan lufte ud, når det bliver for varmt.
  • Isolering. Afhængigt af hvor meget du planlægger at bruge dit drivhus, kan det være en fordel, hvis det er isoleret til, når vejret bliver køligere. Forskellige materialer, som kan bruges til drivhuse, isolerer forskelligt. De fleste drivhuse er fremstillet af glas, polyethylen eller polykarbonat, og tykkelserne på disse ruder kan variere. Derfor bør du være opmærksom på tykkelsen af ruden samt materialet, som den er fremstillet af.
  • Beskyttelse mod UV-stråling. Eftersom den ultraviolette stråling i sollys nedbryder plast over tid, bør rammer og ruder i dit drivhus være UV-behandlet og UV-certificeret. En UV-behandling kunne være coating eller belægning på glasruden.
  • Drivhuset skal være stærkt og holdbart. Dette er naturligvis en selvfølge, men hvis du har mange træer i haven, bør dit drivhus kunne modstå nedfaldende grene. Glasruder, rammer og sammenføjninger bør desuden være stærke nok til at kunne modstå vægten fra et tykt lag sne og is om vinteren.

Drivhuse er mere populære end nogensinde før

Drivhuse var tidligere fortrinsvis at finde hos kommercielle gartnere og producenter af grøntsager, som krævede et beskyttet og kontrolleret miljø indendørs for at kunne gro udenfor planternes traditionelle vækstsæson.

I løbet af de sidste 20-30 år er der dog kommet så mange forskellige typer af mindre og forholdsvis billige drivhuse, at drivhuse efterhånden er blevet et almindeligt syn i mange danske haver.

Dette skyldes blandt andet, at der er kommer mange forskellige nye typer moderne materialer til foruden en række nye design- og konstruktionsteknikker. Derudover er havearbejde populært som en afslappende og meditativ hobby efter en lang uge på arbejdspladsen.

Mange menneskers store ønske om mere økologi i kosten og i hverdagen har også betydet, at drivhuset er gået hen og blevet mere populært end nogensinde før. Når man selv sår sine egne planter, kan man også føle sig sikker på, hvad man får. Derved slipper man for at bekymre sig lige så meget om fødevaresikkerhed end man ellers ville have gjort. Endvidere kan man være sikker på, at børnenes mad er sund og ikke indeholder giftige kemikalier som pesticider.

En sidste vigtig årsag til, at drivhuse bliver mere og mere populære, er, at de hjælper grøntsagerne i din have til at blive påvirket mindre af klimaændringerne. Grundet stadig varmere vejr og flere storme samt voldsommere mængder af nedbør, giver det ekstra god mening at beskytte sine planter inde i et drivhus. Inde i et drivhus bliver dine grøntsagsplanter ikke påvirket af kraftig vind, og du risikerer ikke, at muldjorden under planterne bliver skyllet bort under et kraftigt skybrud.

Drivhusguide.dk er ejet af Online Dreams IVS, som også ejer Oplukkere.dk, Gyngestolen.dk og Bordfodbolden.dk. Hvis du har spørgsmål til Drivhusguide.dk er du mere end velkommen til at sende hos en e-mail på hej@drivhusguide.dk.